KLAVERET SOM HJEMMETS
INSTRUMENT


Hjemmet er Kunstens egentlige Arnested Selvom fortrinlige Kunstnere yder fortrinlig Kunst i vore Koncertsale, den dybe Musikkultur bør opelskes i Hjemmene, og her skulle Kunsten dyrkes af de mange, der føler den som en åndelig Livsfornødenhed.
Der siges ofte at Radioen modvirker Musikdyrkelse i Hjemmene, idet det er nemmere passivt at lade sig underholde end selv at tage aktivt fat. Imidlertid er der dog næppe Tvivl om, at Radio ligesom gode Koncerter netop udbreder Musikinteresse i vide Kredse og derved bringer mange til selv at dyrke Kunsten.
Her er det, at Klaveret turde være bedste Hjælpemiddel for alle dem, der selv vil spille, og ved at dyrke Klaverspil vil den spillende, selv om han ikke når kunstneriske Højder, kunne opnå stor Glæde ved at få Anledning til at lære megen herlig Musik at kende. Klaveret er som en Nøgle til uvurderlige Musikskatte.
Først er der Klaverets egen Litteratur, klassisk og moderne, (Bach, Mozart, Beethoven o.s.v.), men også fra Tiden før Bach findes der megen skøn Klavermusik, som er teknisk overkommelig at udføre, men desværre ukendt af mange.
Foruden den egentlige Klavermusik er der også Kammermusik og den firhændige Klaverkunst, som i høj grad fortjener at dyrkes. Megen Klassisk Orgel- og Orkestermusik egner sig udmærket til firhændig Gengivelse på Klaveret.
De fuldstændige Klaverudtog med Tekst af Operaer og Oratorier - ikke at forveksle med Opera-Fantasier - og Akkompagnement til Sang eller Strygermusik byder taknemlige og ofte ikke særligt vanskelige Opgaver for Klaverspillere. Endeligt findes der god, Lettere Underholdningsmusik i så rig Mængde, at man aldrig behøver at beskæftige sig med dårlig Musik.
Anvendt på rette Måde er Klaveret således en Kulturfaktor af høj Rang, og Klaverspillet bringer sine Dyrkere store indre Oplevelser. I de Hjem, hvor der findes sand Musikkultur, er Klaveret det naturlige Midtpunkt, Udbredende Hygge og Skøndhedsglæde.
Om det vil alle samles, der elsker Musik, og Dyrkelsen af Klaverspillet er og bliver en Livsbetingelse for alt sundt Musikliv.

Rudolph Simonsen.
KLAVERETS OPRINDELSE


Skønt Klaveret er et Instrument, der nyder en udstrakt Popularitet er det dog en Kendsgerning, at kun yderst få klaverspillere har mere end et ret overfladisk Kendskab til dets indre Bygning. Den ganske naturlige Forklaring på dette Forhold må søges i den Omstændighed, at Klaveret er et temmeligt kunstfærdigt Instrument og næst efter de store, moderne Orgler det mest komplicerede, der findes. Da et sådan Kendskab imidlertid vil være af stor Betydning for Klaverets brug og Vedligeholdelse, skal vi i det følgende søge i ganske korte Træk at give nogle orienterende Oplysninger om dets Udvikling gennem Tiderne indtil dets nuværende Skikkelse.
Den første Oprindelse til Klaveret må søges i det gamle græske Instrument: Monochordet, der kendes ca. 2500 år tilbage i Tiden. Det var et primitivt Instrument, forsynet med en enkelt Streng, (senere med flere Strenge), hvis Tonehøjde kunne forandres ved flytning af en bevægelig Stol, over hvilken Strengen var udspændt.
I Midten af det 11te århundrede træffer vi Clavichordet, det første strengeinstrument forsynet med Klaviatur og således også det første Instrument, der kunde få Navn af Klaver. Clavichordet har ingen Mekanik; Tonen frembringes ved Tryk på Strengen af en lille flad Messingtunge, som er fastgjort på hver enkelt Tangent i den bageste Ende af denne.- I det 15. eller 16. Århundrede fremkom Spinettet. Det har en meget simpel Mekanik, og Tonen frembringes ved Hjælp af en Pennefjerspids, Som ved Spillet føres forbi Strengen og knipser på denne.

Tonen ligner nærmest Mandolintone.-I Året 1711 opfandt Bartholomæus Christofori i Florenz Hammerklaveret, hvis Toner, som Navnet antyder, frembringes ved Hjælp at Hamre, der slår på Instrumentets Strenge.
Dermed var Grundlaget for al senere Tids Klaver-bygning til Stede, og gennem Forbedring og Udvikling at Christoforis bærende Idé er man nået til Nutidens Flygler og Pianoer, der alle er hammerklaverer.
De i mange år kendte taffelformede Pianoer, som nu ikke mere fremstilles, må betragtes som et naturligt Overgangsled til vor Tids Instrumenter.

KLAVERETS BYGNING
et moderne Flygel og Piano består af følgende Hovedbestanddele, hvis Bestemmelse og Betydning vi efterhånden skal klarlægge:

1) Den ydre Kasse, 2) Opbygningen (i Pianoer benævnt Ryggen), 3) Sangbunden, 4) Jernrammen, 5) Strengene, 6) Stemmestokken, 7) Klaviaturet, 8) Mekanikken og 9) Pedalværket.



Den ydre Kasse behøver ikke synderlig omtale; dens Opgave er at beskytte selve Instrumentet og give det et tiltalende Ydre, afpasset efter de Omgivelser, hvori Instrumentet skal stå. Den kan altså være at højst forskelligt Udseende i Form og Farve, men er dog altid præget af visse Hovedlinier og Dimensioner, som Anbringelsen af det indre Klaver kræver. Opbygningen (Pianoryggen) er en meget stærkt bygget Træramme, som i Reglen er forsynet med nogle svære Træstivere. Dens Bestemmelse er i Forbindelse med den støbte Jern-ramme at sætte Instrumentet i Stand til at modstå Strengenes meget stærke Træk (indtil 20.000 kg i et stort Flygel) og derved sikre Instrumentets evne til at holde stemning. Til Opbygningen bliver såvel Sangbund som Jernramme og Stemmestok fastgjort. Sangbunden er en tynd Træplade, der dækker Størstedelen af Opbygningen; den fremstilles som Regel af en særlig Slags rumænsk Gran, det såkaldte Resonanstræ. Dens Opgave er at forstærke Klangen, som de anslåede Strenge frembringer.



På Sangbundens Bagside er fastlimet en Del smalle Lister (Ribberne), som forstærker Sangbundens Modstand overfor det Tryk, som Strengene udøver på Sangbunden. På dennes Forside findes fastlimet de såkaldte "Steg", svære, krumme Trælister; der har samme Bestemmelse som "Stolen" på Strygeinstrumenter og tjener til at forplante Strengenes Svingninger til Sangbunden og derved bringe denne til at svinge med. Jernrammen, der er af Støbejern og i Omfang omtrent svarer til Instrumentets Indre, består af 2 flade Partier, forbundet ved stærke Stivere. Som allerede nævnt, har den til Opgave sammen med Opbygningen at bære Strengenes kraftige Træk og således sætte Instrumentet i Stand til at holde Stemning.
Strengene er alle af stål, kortest og tyndest i Diskanten og længst og tykkest i Bassen. Tonehøjden bestemmes af Strengenes længde, Tykkelse og Spænding. Jo længere og tykkere man gør en Streng, desto dybere bliver Tonen, og jo mere man spænder den, desto højere bliver Tonen. På et moderne Klaver, hvor Spændingen af Strengene er omtrent ens, og hvor man af Hensyn til Instrumentets Størrelse ikke kan forlænge Strengene ubegrænset nedad mod Bassen, må man stadigt forøge Tykkelsen, i de sidste Oktaver endda belaste Strengene yderligere ved at overspinde dem med et andet Metal, i Reglen Kobber. Medens der for de glatte Stål strenges Vedkommende anvendes 3 til hver Tone ( Kor ), er der i Bassen kun 1 eller 2 overspundne Strenge for hver Tone. Alle moderne Pianoer er krydsstrengede, idet Basstrengene ligger ind over de nederste Oktaver af de glatte Strenge.




Stemmestokken er en svær Planke af hårdt Bøgetræ eller en BIok, som er sammenlimet af flere Lag fast Træ. I Stemmestokken anbringes Stemmeskruerne, til hvilke Strengenes ene Ende fastgøres. Ved Drejning af Stemmeskruerne med Stemmenøglen forandres Strengenes Spænding og dermed Tonehøjden.
Klaviaturet er en Træramme, på hvilken Tangenterne findes anbragt såvel de hvide som de sorte. Tangenterne er Vipper af Træ hvis synlige Del for Heltonernes Vedkommende er beklædt med Elfenben eller en Imitation af dette og for Halvtonernes vedkommende i Reglen med Ibentræ. Nutildags har Klaviaturet et Tangentomfang af indtil 7½ Oktav: i Tiden før 1750 havde det kun 4½ Oktavs Omfang. Mekanikken i Flygler er nutildags overvejende den af Erard i Paris i 1823 opfundne dobbelt Repetitions-Mekanik.
Der findes talrige andre Mekaniksystemer, som hist og her anvendes, men ingen af dem står på Højde med Erard Mekanikken, som selvfølgelig er undergået store Forbedringer i Tidens Løb, overensstemmende med Teknikkens voksende Krav, men som dog i sin Grundidé er den samme nu som i 1823, da den fremkom.
Mekanikken i Pianoer er i Tidens Løb udviklet gennem praktiske Forsøg og Erfaringer. Den skylder ikke nogen bestemt Opfinder sin Tilblivelse, og den anvendes omtrent i samme Skikkelse af alle Nutidens Pianofabrikker.
Flygel-og Pianomekanikkernes Opgave er at overføre Tangenternes Bevægelse til Hamrene, således at disse anslår Strengene.
Hamrenes Berøring af Strengene må kun vare et øjeblik, da Klangen ellers bliver dump og afdæmpet. En moderne Repetitions-Mekanik består af følgende Hoveddele:
1)Hammermekanikken, d.v.s. de filtbeklædte Hoveder, der sidder på Hammerstilke. hvis anden Ende ved et bevægeligt Led er fastgjort til et Stativ. Hammerhovedernes Filtbeklædning er af hensyn til tonen af forskellig Tykkelse, svær i Bassen og jævnt aftagende mod Diskanten, hvor den er ganske tynd.
2) Stødermekanikken, hvis enkelte Dele ved Led er fastgjort til samme Stativ som Hamrene; den overfører ved et sindrigt Vægtstangssystem Slaget fra Tangenterne til Hamrene. Stødermekanikken er således indrettet, at den, hvis Tangenten efter Anslaget bliver holdt nede, standser Hamrene i kort Afstand fra Strengene og derved muliggør, at Hamrene meget hurtigt kan gentage Slaget, uden at Tangenten løftes helt op igen; derved opnås den hurtige Repetition.
Til Mekanikken hører endvidere Fangerne, der fastholder Hamrene i Repetitionsafstand, så de ikke giver Dobbeltslag på Strengene, og Dæmperne, der hviler på Strengene og afdæmper disse, men ved Anslaget, og så længe Tangenterne holdes anslåede, løftes bort fra Strengene og lader disse klinge.
Pedalværket. Nutidens Klaverer er alle forsynet med 2 Pedaler undertiden med 3 - nemlig en Forte og en Pianopedal. Fortepedalen løfter samtidigt alle Mekanikkens Dæmpere fra Strengene, således at de anslåede Toner kan forstærkes gennem alle de harmonisk medsvingende Toner i Instrumentet. Pianopedalen gør Tonen svagere, i Flygler ved at forskyde Klaviaturet til Siden, således at Hamrene ikke kommer til at anslå alle de Strenge, der hører til hver Tone, i Pianoer ved at føre Hamrene lidt frem imod Strengene, således at Slagkraften formindskes på Grund af den formindskede Bevægelse. De to Pedaler er ganske uafhængige af hinanden og kan derfor bruges samtidigt eller hver for sig. Den 3die Pedal, der undertiden findes i Flygler, men sjældent i Pianoer, er en såkaldt Prolongations- eller Sostenutopedal, der tjener til at lade bestemte anslåede Toner og Akkorder klinge uafhængig af Instrumentets øvrige Toner. En undertiden anvendt 3die Pedal, som i Stedet for Fortepedalens Løftning af alle Dæmperne kun løfter Dæmperne fra Basstrengene altså knapt det halve Parti Dæmpere - er ganske betydningsløs og har ingensomhelst musikalsk Berettigelse. Den kan ikke på nogen Måde erstatte en virkelig Prolongations-Pedal og tjener kun til at gøre Spillet urent ved at indføre harmoni-fremmede Toner i Klangen. Tonedæmper (Moderator) kan anbringes i Flygler og Pianoer. Den består i en tyk Filtstrimmel, som ved et Træk kan føres ind mellem Hamrene og Strengene. Den svækker i høj Grad Tonestyrken i Instrumentet og er derfor anvendelig til øvelse. Den bor bruges med Varsomhed, da den formindskede Tonestyrke let indbyder til forceret Anslag, der ikke kan undgå at slide på Klaverets indre Mekanisme og skade den spillendes Teknik.
Spillemåde-Regulator er et Apparat, der sætter den Spillende i Stand til at gøre Tangenternes Bevægelse lettere eller tungere. Den er en Foranstaltning, der kan få Betydning ved øvelse for at udvikle Fingrenes Kræfter. Klaverets Stemning har ingen Indflydelse på Tonens skarpere eller blødere Klang eller på Spillemåden (Anslagets større eller mindre Lethed), men kun på Tonernes indbyrdes Renhedsforhold.
Tonens Klarhed, Blødhed og Klangfarve frernbringes gennem Behandling af Hamrenes Filtbeklædning ved Intonering eller Egalisering. Spillemådens Funktioner ordnes gennem Mekanikkens Regulering og nøjagtige Indstilling at alle dens fine bevægelige Smådele.
Da Klaverets Toneinddeling ligesom Orglets, Harpens og flere andre Instrumenters Toneinddeling er ufuldstændig, må Klaveret for at være rigtigt stemt kun have et fuldstændigt rent Interval, Oktaven. Alle andre Intervaller må for at kunne bruges i de forskellige Dur og Mol Tonearter stemmes lidt urene (tempereret Stemning). Således er f. Eks. Tonerne cis og des, der anslås med samme Tangent, i Virkeligheden ikke ens - cis er lidt højere end des; Tonen, der skal gengive begge, må derfor lægges midt imellem, for at øret kan acceptere den i begge Tilfælde.
Flygler og opstående Pianoer.
De moderne Pianoer fremstilles både i Form at Flygler og opstående Pianoer. Af disse er Flygelformen den ideale, idet Tonen i Flygler er fyldigere og klinger frit ud i Rummet, ligesom Spillemåden er behageligere end i et Opstående. Sidstnævnte kan imidlertid fremstilles til langt billigere Priser og optager mindre Plads end et Flygel. Bestræbelserne er vel i de senere Årtier gået ud på at fremstille ganske små Flygler, men Grænsen for Formindskelsen må naturligvis ikke overskrides, hvis det ikke skal gå ud over tonens Skønhed og Styrke.



KLAVERETS VEDLIGEHOLDELSE
Et Flygel eller Piano af god Konstruktion og fabrikeret af udsøgt godt Materiale har, når det tillige er omhyggeligt forarbejdet i sin fremragende Kvalitet de vigtigste Betingelser for at være holdbart gennem en lang årrække, vel at mærke når det ikke lider Overlast, men stadigt bliver godt behandlet. Til god Behandling hører, at det anbringes i et tørt, velventileret Værelse, som altid har en nogenlunde ensartet Temperatur. Det må ikke stå for nær en kold Ydervæg, et Vindue, en Kakkelovn eller et Varmeapparat. Det må skærmes imod Fugtighed og stærke Ternperaturforandringer. For megen Varme er mere skadelig end kulde imod Møl og så vidt muligt imod Støv i dets indre Dele.

For at Tonen skal kunne gøre sig smukt gældende og klinge frit og kraftigt, uden at man overanstrenger og derved slider mere på Instrumentet end nødvendigt, bør dets Låg altid være åbent, når man spiller. Tæpper, Portierer, tykke Gardiner og andre lyddæmpende Genstande bør så vidt muligt ikke findes i for stor Udstrækning i Værelset, da det hindrer Tonen at komme til sin ret. Instrumentet bør stemmes jævntligt og regelmæssigt af en dygtig, faguddannet Stemmer således at det altid kan stå i den rigtige Tonehøjde. Da Hammerfilten og Mekanismen selvfølgelig slides ved Brugen, og Tonen derfor efterhånden bliver skarp og mindre egal og Anslaget upræcist, bør man, for altid at kunne have sit Instrument i fin og god Stand, med få års Mellemrum lade det efterse af en dygtig Instrumentmager , som lettest fås ved Henvendelse til Fabrikken. Tidspunktet for større Reparationer kan derved udskydes i årevis.

Klaviaturet, hvis hvide Tangenter er belagt med Elfenben eller en Imitation af dette, kan, når det tiltrænges, renses med et med Vand svagt fugtet Skind, men må da straks efter afgnides godt med et tørt Skind. Også Siderne af de hvide Tangenter kan forsigtigt renses på denne Måde. Elfenben har Tilbøjelighed til at blive gult, især hvis det får for lidt Dagslys eller påvirkes af Tobaksrøg, Gas, varme Hænder, Fedtstoffer som Håndcreme o.l. Klappen over Tangenterne bør altid stå åben om Dagen, men lukkes om Natten og under Rengøring.

Instrumentets Ydre bevares bedst ved daglig Aftørring med et blødt, tørt Skind. Skarpt Støv blandet med Sandskorn fjernes med en fjerkost før Afstøvningen. Muligt Olieudslag, der frembringer matte Pletter på den blanke Politur, kan som Regel tages bort ved Hjælp af lidt Benzin (brandfarlig) eller Petroleum, som dog straks må fjernes igen ved Afgnidning med et tørt Skind. Fugtighed kan afstedkomme stor Fortræd. Strenge og Stemmenagler og andre Stål- og Jerndele ruster. Træ-arbejdet, såvel det indre som det ydre, bulner ud, Filt- og klædedelene mister Elasticiteten, hvorved Instrumentets Tone bliver hård og uskøn i Klangen. Stærke Temperaturforandringer forårsager, at Instrumentet får Vanskelighed ved at holde Stemning. Det bør forskånes imod Træk fra vinduer, og hvis det står tæt ved en Kakkelovn eller Varmeapparat, bør det beskyttes imod Strålevarmen ved en Skærm.

Ved tildækning i længere tid bør man ikke anvende uldne Tæpper, da uld er tillbøjelig til at opsuge og fastholde Luftens Fugtighed samt til at samle fugt Når Værelset skal udluftes og afkøles til normal Temperatur efter for stærk Varme, må man lade Instrumentet stå åbent i nogen Tid for derved at undgå, at den varme Luft indeni det skal danne »Em«, der straks frembringer rust.

Hver aften bør man lukke instrumentet og først åbne det om morgenen, når værelset er rengjort og luften har fået sin normale temperatur. I øvrigt bør det påses, at luften i værelset hvis den er for tør, tilsættes en passende fugtighed ved anbringelse af vandfordampere.

Møl
er meget ødelæggende for det Klæde og Filt, som anvendes overalt i Flygler og Pianoer. Man bør derfor søge at holde dem borte med noget Kamfer eller andet mølfordrivende Stof, som - indsvøbt i tyndt Papir eller Tøj - anbringes i Instrumentets Hjørner og fornyes fra tid til anden. Instrumentet bør også jævnligt afrenses af en kyndig Mand fra Fabrikken.

Støv i et Instrument
dæmper Tonen, når det lægger sig på Sangbund og Strenge og skader Mekanikken, når det lægger sig i denne. Det bidrager til at samle Mel, og Udrensning må derfor atter her tilrådes. Støvsugning er i Reglen ikke tilstrækkelig til grundig bortfjernelse af Støvet i den indre Mekanisme og rummer tillige den Fare, at de bløde Filtdele, f.ex. på Dæmperne, bringes i Uorden.

Vandspild o.l.
Hvis der ved et Uheld bliver spildt Vand eller anden Vædske i et Flygel eller Piano, bør man hurtigst muligt henvende sig til Fabrikken for at få en Instrument-mager til at afhjælpe Skaden eller i hvert Fald begrænse dens Omfang så meget som muligt. Vand, Olie, Petroleum, Fugt og alle andre flydende Sager må ikke komme i Berøring med et Instruments indre Dele, hvor de kan forvolde meget stor Skade. Blomsterglas, fyldte Kopper eller Drikkeglas o. l. bør derfor helst ikke anbringes på Instrumentet. Desinfektion af et Værelse, i hvilket der findes et Flygel eller Piano, vil som Regel have til Følge, at lade instrumentet blive flvttet bort, medens desinfektionen foretages.

Raslen og Klirren
fremkommer som oftest ved, at en eller anden fast Genstand (Nål, Tændstik, Perle el. lign.) er faldet ned på Sangbunden. Undertiden er Nøglen i Låsen, selve Låsen, Stiften i et Hængsel o. a. årsag til Bilyden; men meget hyppigt må årsagen søges udenfor Instrumentet, i en løs Vinduesrude, Nipsager o.l., som bringes i Svingning af en Tone i Flyglet eller Pianoet.



Større og mindre Eftersyn, Udrensninger samt Reparationer
bør man kun lade foretage af øvede Fagmænd, og en Henvendelse til Fabrikken vil i den Anledning altid være den sikreste Vej til at få Arbejdet rigtigt udført. Uduelige Stemmere og andre Fuskere i Instrumentmagerfaget kan hurtigt ødelægge selv det bedste Instrument ved deres Fejlgreb, således at Fabrikken nødsages til at frasige sig Garantien for instrumentet.

HORNUNG & MØLLER.

pianomagasinet.dk Blegdamsvej 22 2200 København N. tlf: 40561943